Organ UreTOrganique Academie Farum
ORGANIQUE BODYWORKOrganiquespa.dk

Organ Uret

HVORFOR VÅGNER JEG KL 03.30… og vender og drejer mig uden at kunne falde i søvn igen.. Det skal jeg fortælle dig og faktisk er organuret til dig som et opslagsværk. Det er præcis det det hele handler om nemlig balance.

Det kan nemlig ikke blive i morgen før det har været i dag. Øv dig derfor at blive i nuet, resten er ude af dine hænder alligevel, for vi aner ikke om vi vågner op til endnu en dejlig dag.

På Organ Uret Kan du se hvad der sker i din krop et hvert tidspunkt i døgnet. Du kan også se hvilken meridian der laver ballade. Du kan også bestille store flotte let læselige billeder af hver meridian for du kan følge hvert et punkt

VIL DU VIDE MERE… LÆS DA NEDEN FOR.

Klokken 3-5:

Lungerne

TRÆK VEJRET SÅ DYBT SOM DU VIL HELE ! GIV SÅ SLIP

Lunge-energi handler om at give slip, på den form som var og i stedet åbne op for noget nyt ved at give sig hen til den himmelske energi. Det at give slip på det som var, kan let være forbundet med sorg. En tomhed kan opstå og her er det at man tilbydes at bruge åndedrættet til at fylde sig selv op med det store rum.

Åndelighed og kontakten til den himmelske fader er vigtige emner for lunge-energien. Forholdet til ens jordiske far har også stor betydning. I en del kloster står man også op og meditere i dette tidsrum. Hvis man ikke ønsker at gå så radikalt til værks, så er det at værdsætte natten, søvnen og det som den bringer med op til overfladen, en vigtig måde at forbedre sin lunge-energi.

Modvilje mod at give slip, sorg og dårlig relation til ens far eller til andre autoriteter kan afspejle sig i en dårlig lunge-energi, som f.eks. kan medføre, at man ofte vågner mellem 3 og 5 om natten. Mange syge mennesker dør i løbet af natten. Det kan skyldes mange forhold, og en af dem kan være lungernes invitation til at ånde ud.

Kl. 5-7:

Tyktarmen

Er yderst konsekvent !! alt det din krop ikke kan bruge til noget sorteres fra. For at være præcis. så havner det hele lige i toilette. Kort sagt, Tyktarmen sorterer skidtet fra. Over sat direkte betyder det…. RYd OP …Tilgiv idioterne for din skyld, ikke for deres, fordi de spekulerer slet ikke på dine sårede følelser Det er kun dig der gør det. Så for din egen sjælefred, så gør som tyktarmen, sorter skidtet ud, du behøver jo ikke fortælle dem det. Bare husk at træk ud og giv helt slip

fordi ellers forstopper du dig selv og det er ikke en god i den. Tyktarmen handler også om at give slip og her på det helt konkrete plan. I tidsrummet fra 5-7 om morgenen er det hensigtsmæssigt at tømme tarmen for affald, således at dagen kan fylde nyt nærende indhold ind.

Hvis man har svært ved at komme af med sin afføring, kan det være vigtigt at komme op i det tidsrum eller i hvert fald forholdsvist tidligt. At sætte sig på toilettet i 10 minutters tid, for at vænne kroppen til at udskille, kan være en god idé. Men det er powerfull at tilgive idioterne her, fordi når det er gjort , har du understreget selve handlingen ved at trække ud og give slip fysisk og psykisk .

Det svarer til at lukke døren helt bag sig, før du åbner en ny så noget nyt kan få plads, til at gro.

Når nu du alligevel ikke kan sove, så stå op gå ud og træk vejret helt ned i lungerne. Mærk hvordan luften her er. Nemlig det bedste luft på hele dagen. Ubalancer i tyktarmen kan vise sig som forstoppelse eller diarré, stivhed og stædighed i sine tanker og tendens til at holde fast på det velkendte og udtjente.

Kl. 7-9:

Mave

Efter at have skilt sig af med overflødige rester fra gårsdagen hjælper den høje aktivitet i mavesækken til at fordøje og omsætte nyt. Et stort morgenmåltid er derfor en rigtig god idé set i den sammenhæng. Til gengæld er det en dårlig idé at spise et stort måltid 12 timer efter altså efter kl. 19, da mavesækken på det tidspunkt er mindst aktiv.

Mavesækken sætter pris på det søde forstået som sødt sundt mad (altså ikke sukker), så det kan være en god idé at spise frugt om morgenen. Men ikke for store mængder, for det kan mavesækken ikke så godt omsætte.

Mavesækker handler også meget om at kunne centre og rumme. Tiden først på dagen er derfor en god idé til at indsamle viden.

Omsorg og moder jord energi er også meget forbundet til mavesækken, så omsorg for børn og for omgivelserne hører meget til denne tid på dagen. Hvis der er megen ustabilitet, blandt andet også ustabilt blodsukker og mangel på jordforbindelse i dette tidsrum, så kan det skyldes ubalance i mavesækken.

Kl. 9-11:

Milt

Milten sørger for transporten af den næring, som mavesækken har modtaget. Det gælder både den fysiske og den psykiske næring.

Træthed og koncentrations besvær i dette tidsrum kan altså let hænge sammen med problemer i milt/mavesæk.

Da både mavesæk og milt er til det søde, kan man have tendens til at kompensere ved at fylde sig med søde sager. og have en enorm sukkertrang.

Det giver dig heller ikke skarphed i hovedet.(tanken), som ellers er karakteristisk for en velfungerende milt. Det er altså heller ikke så oplagt at skulle være analytisk fra kl. 21-23, hvor milten er mindst aktiv. Igen kan ubalancer i milt-energien give sig udslag i tendens til sødt i det tidsrum.

En god måde at bruge formiddagen på er altså at tilegne og integrere ny viden, hvilket passer fint med de flestes arbejdsdage. Formiddagen kan også bruges på at synke og integrere den inspiration og kontakt med det åndelige ,som natten og lungerne har bibragt. En balanceret milt energi vil ofte give sig udslag i en stabil, centreret energi, som har sympati med sig selv og det, som den beskæftiger sig med. Det er jord-elementet, så det er en meget konkret og naturlig, varm energi. Hvis der er megen bekymring og tanker, som kører i ring i dette tidsrum, kan det være tegn på ubalance i milten.

Kl. 11-13:

Hjertet

Hjertet er det mest Yang organ i kroppen og da Yang bl.a. repræsenterer varme, lys og solen, er det oplagt at hjertet er mest aktiv midt på dagen, hvor solen står højest på himlen.

Hjertet og Yang energien generelt kan dog også have en tendens til at blive for aktiv, så derfor skal man passe på med at over forbruge hjerte-energien.

En afslappet frokost med gode grin medmennesker man af hjertet holder af er en meget skøn måde at være medhjerte-energien.

En lille lur kan også være fint for hjertet, så det ikke bliver belastet mere end godt er.

En balanceret energi vil være som en stadig flamme, ikke som et buldrende bål.

12 timer efter kl. 23-01 kan vi nu få glæde af et godt sovehjerte, da hjertet jo er mindst aktiv der, og derfor kan et harmonisk lav-aktivt hjerte hjælpe os med at falde i søvn og glide ind i Yin fasen, som søvnen repræsenterer. Ved hjertesorg, chok og mangel på harmoni og mening kan det være svært at falde i søvn, og tidspunktet midt på dagen kan også føre til en opblussen af evt. symptomer. Ubalance kan også vise sig som manisk energi, overdreven tale eller hysterisk latter.

Kl. 13-15:

Tyndtarmen

Tyndtarmen hjælper til at skelne mellem det, som har næring og skal optages og det, som ikke repræsenterer nogen dybere værdi, og derfor kan passere vores mad. Den Mad, som er optaget i mavesækken, kan nu blive sorteret.

Ligeledes kan den information og viden, som man har opsamlet i løbet af formiddagen, blive forædlet. Der er det smart at følge sit hjertet i denne sag

I dine personlige sammenhænge, skal du gøre op med dig selv om det nu også er en hjertesag for dig?

Tankemylder midt om natten fører ikke til klarhed, da tyndtarmen er mindst aktiv på det tidspunkt, og derfor ikke kan sortere i alle de mange informationer.

Ubalancer kan generelt vise sig som uklarhed og manglende skele evne samt dårlig optagelse af næringsstoffer.

Kl. 15-17:

Blæren

Blæren hører til vandets element. Vandet kan strømme alle steder hen og det vil løbe andre steder hen hvis noget blokerer det løb.

Den evner at tilpasse sig den modstand, den møder undervejs, ved at glide uden om, samtidigt med at det har en stor vilje og holder fast i sin retning.

Med blæren udskiller vi også affaldsstoffer via urinen. Tidsrummet fra 15-17 kan være et godt tidspunkt at samle op, afslutte og evt. udskille de oplevelser, som dagen har budt på.

Der mulighed for både at holde fast i sit og være fleksibel. Hvis man f.eks. har børn, kan en balanceret blære-energi give sig udslag i, at man er åben for ikke at gå den lige vej, men ikke så flexibel at man giver så meget efter, at man mister sig selv. Blæren styrer også ryggen, så det kan være et godt tidspunkt at træne den, det kan være godt at huske på, at lungerne er på sit laveste i denne periode, hvilket kan have indflydelse på evt. træning. Ubalancer kan så vise sig som rygsmerter, hyppig vandladning, ufleksibilitet og frygt for forandringer.

Kl. 17-19:

Nyrerne:

Nyrerne er den dybe Yin energi i kroppen. Det er her, vores frø er sået.

Kontakt med sin essens kan være godt i dette tidsrum. Hvis man ikke har fået ladet nok energi op i løbet af dagen, kan det give sig udslag i, at man får en ubalanceret nyre-periode.

Ro, indadvendthed og at lade tankerne flyde er en god måde at være i perioden på. Det var her man i gamle dage holdt skumring, hvilket giver mening i forhold til nyre-energien. Lunger og tyktarm er på sit laveste i dette tidsrum, så det er ikke den himmelske Qi (livskraft), som åbner sig for én. præcis ligesom, at planterne skal trække næring op fra den dybe grund om vinteren – til forskel fra om sommeren hvor de får masser af næring fra de lange dage med solskin

På samme måde kan dette tidsrum bruges til at være i kontakt med den dybe grund i os selv og livet.

Yoga, Qi Gong, Tai Chi , Yin Yoga og beslægtede ting kan væreoplagte at lave i dette tidsrum.

At mærke ærefrygten ved at være en lille del af det store univers samt at være med sine børn og se fra den ene generation til den næste er sunde nyre aktiviteter. Nyrerne styrer knoglerne og har med kernen i os at gøre. At have rygrad og en sund vilje handler om at have en god nyre-energi. Ubalance i nyrerne kan vise sig som hyppig vandladning, lændesmerter, uro,utryghed, frygt og angst. Viljen kan også blive for stærk og vise sig som en alt for ambitiøs holdning.

I øvrigt pudsigt at tænke på at for de fleste så indtages morgenmaden (7-9) under maveenergien: når yin og yang er i balance, frokosten (11-13) under hjerte-energien: når Yang er på sit højeste og aftensmaden (17-19) under nyre-energien: når Yin er på sit højeste.

Kl. 19-21:

Kredsløbsmeridianen

Tid til tosomhed – intenst begær og hinanden!

Hvorfor familier med børn bør insisterer på voksen tid i dette tidsrum. BASTA

Kredsløb og sexualitet går hånd i hånd

(bliver til tider også kaldt hjertesækken/perikardium) hører til ild elementet, hvor hjertet også hører til. Når kredsløb og sexualitet er på sit højeste, er det sundt at være i tæthed med dem, som man holder af.

Hvis man er i forhold, er det tid for at give og modtage intimitet, varme og kærlighed. Hvis man har svært ved at få børn, er det et godt tidspunkt at prøve på, da det hormonelle system er på sit højeste her. Hvis man oplever problemer med intimitet, kan det være vigtigt at sætte tid af for at udnytte den gode energi i disse timer.

For mange familier er den tid da også her, hvor man putter børnene og bagefter putter ind til den, som man har kær. For dem, som ikke børn eller partner, kan det være tid for at skabe kontakt til de mennesker, som står en nærmest.

Ubalance i dette tidsrum kan vise sig som hormonelle svingninger, ensomhedsfølelse, ulykkelig kærlighed, uvilje mod intimitet eller følelsen af at det intime kærlighedsliv ikke er tilfredsstillende og harmonisk.

Kl. 21-23:

Trevarmer -Tripplevarmeren

Trevarmer hører også til ild elementet. Den regulerer varmen i vores krop. Men også varmen i forhold og til vores familie, venner.

Den er på sit højeste på dette tidspunkt, hvor det kan være godt at dyrke sine venskaber.

Dens buddy kredsløbet handler om de aller nærmeste,mens trevarmer handler om dem, som man har et lidt mindre tæt forhold til. Desuden er trevarmeren ikke et organ men nærmere en funktion.

Den har til formål hele tiden at regulere temperaturen i de tre ”varme legemer”, hvor den øverste er i brystet og har med hjerte og lungerne at gøre, den mellemste er i maven – over navlen op til mellemgulvet – og har med mave, milt, lever og galdeblære at gøre og den nederste ovn er under navlen og styrer nyrer, blære, tyk- og tyndtarm. Som sagt skal den regulere varmen hele dagen. Ubalance kan vise sig tydeligst på dette tidspunkt og i de ”ovne”, hvor den er størst.

Kl. 23-01:

Galdeblære

Galden er med til at fordøje fedt, den skærer så at sige igennem det. På samme måde er galdeblæren med til at skære igennem og tage beslutninger. Galdeblærens energi er ligesom leveren en opadgående energi, der som et træ skyder op og finder retning. Den har dog også tendens til at blive for kraftig, og dermed bliver den hektisk og skærer bare løs uden rigtigt at skære igennem.

Derfor er en effektiv galdeblære, en galdeblære som er afdæmpet og rolig. Det kan derfor være godt at gå i seng og falde til ro, inden galden bliver rigtigt aktiv.

og du kan man sove på det og næste morgen vågne op og vide helt klart, hvad du har besluttet, og også vide hvordan du nu skal handle.

Som tidligere skrevet så er hjertet også mindst aktivt i denne periode, og det gode sovehjerte kan hjælpe til at falde i søvn, så begge dele indikerer, at det kan være godt at gå i seng senest kl. 23. Ubalancer i galdeblæren kan vise sig som ubeslutsomhed, rastløshed og manglende evne til at falde til ro, eller energi der presser sig for meget opad som hovedpine, migræne, svimmelhed.

Kl. 01-03:

Lever

Leveren hører ligesom galden til træ-elementet og har med vores dybere livs retning at gøre.

Som et træ ønsker lever-energien at vokse udad og opad samtidigt med, at det bevarer kontakten til jorden igennem sit rodnet. Leveren er også fleksibel som et træ, der tilpasser sig og strækker sine grene derhen, hvor der er lys, samtidigt med at det holder fast i sin retning.

Da leveren sammen med galdeblæren er den store planlægger, kan man evt. ”tømme dem ud inden man går i seng” ved at skrive ned alle de ting, som man tænker, man skal have gjort, ens planer og inspiration.

Herved kan de imødekommes, uden at nattesøvnen nødvendigvis ødelægges. For ligesom galdeblæren har leveren brug for at være rolig for ikke at fare for kraftig op.

Leverens emotion er vrede, og det kan være en sund vrede, som hjælper os til at holde fast i vores retning, når vi møder modstand.

Men den kan også vise sig som irritation og en utilfredshed, som aldrig kan få nok. Her er det så en ubalance der ikke er sund.

Det hænger også ofte sammen med, at du ikke har taget styring over dit liv.

Om natten viser den sig så ofte som vrede, irritation og stress som vi ikke kan styre, det kunne sågar opstå at du ikke kunne finde vej, nå toget eller bare en mindre bagatel.

Rigtig mange af vores sygdomme og helbredsproblemer skyldes lever ubalancer. Derfor er det meget vigtigt at lære at bruge denne potentielt fantastiske energi rigtigt.

Hvis leverenergien er i balance, er man venlig, harmonisk, og synes livet er let, helt uden at være er overfladisk.

For mange kan en vigtig del af en balanceret lever altså være, at komme i seng inden træ-elementet starter kl. 23.00

Leverens inspiration, visioner og planlægning er spredt ud over den vågne dag. Hvis man først er midt i ”lever-myldret” af planer og visioner, og lægger vågen midt om natten, så er der ikke andet at gøre end at beskæftige sig lidt med dem. Du kunne f.eks skrive dem ned.

Men pas på du ikke stimulerer dem endnu mere, for så kan det vare længe, inden du kan falde i søvn…

Organuret er altså en rejse rundt hele døgnet, hvor du kan bruge denne i de forskellige tidsrum til at skabe den balance du mangler og du opdager at det giver dig en harmonisk dag og nattesøvn.